Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Genbrugspladser

Corona-restriktioner

Som følge af regeringen corona-restriktioner vil byttecontainerne på alle genbrugspladserne være lukket indtil videre. Når vi vælger at lukke disse områder, er det fordi, at det er her, at folk har tildens til at opholde sig meget tæt.

Vores kundetoiletter på alle genbrugspladserne vil i samme periode også være lukkede, da vi ikke har kapacitet til at rengøre og afspritte dem i løbet af dagen.

Besøger du administrationsbygningen på Fynsvej, opfordrer vi til, at du bærer mundbind.

Vi opfordrer desuden til at overveje, om dit besøg kan udsættes, og kan det ikke, beder vi om, at kun en person står ud af bilen på genbrugspladsen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Der er fire genbrugspladser i Middelfart Kommune, og du kan frit vælge, hvilken en du vil benytte.

Når du kommer med dit affald, skal det fremgå tydeligt, hvad du kommer med. Sørg for at bruge klare sække eller aflever affaldet uemballeret. Du må ikke aflevere affald i sorte sække på genbrugspladsen, heller ikke selvom du har tænkt dig at tømme affaldet ud i containeren. Det er ikke tilladt at tage ting fra containerne, undtaget fra byttezonen.

Sorter din trailer hjemmefra - så går det hurtigere

Hent et kort over genbrugspladsen i Middelfart 

Spørg gerne pladsmedarbejderen

Har du spørgsmål til sortering af affald eller andet, så spørg gerne vores medarbejdere på genbrugspladsen. Læs også hvilke regler, der  i øvrigt gælder på genbrugspladsen. (åbner i nyt vindue)

Dagrenovation på genbrugspladsen

Som udgangspunkt kan man ikke aflevere dagrenovation (madaffald og restaffald) på genbrugspladsen. Det skal i stedet i din beholder derhjemme. Har du dog været så uheldig, at din fryser er gået i stykker, og du derfor har en stor mængde madvarer, du skal af med, så har du mulighed for at aflevere det på genbrugspladsen i Middelfart. Du skal bare tage fat i en af medarbejderne, når du kommer.

Boligselskaber og døgninstitutioner på genbrugspladsen

Boligforeninger, bosteder og døgninstitutioner, hvor beboere har folkeregisteradresse på stedet er fritaget for at betale genbrugspladsgebyr , når de afleverer beboeres affald på kommunens genbrugspladser.

For at kunne benytte genbrugspladserne uden at betale skal I henvende jer til Natur- og Miljøafdelingen på mail: erhvervsaffald@middelfart.dk . De udsteder personlige id-kort til de viceværter eller personer, der ønsker at kunne aflevere affald på beboernes vegne. Kriteriet for at kunne få et id-kort er, at viceværten/personen skal være ansat i boligselskabet/institutionen. Id-kortet skal medbringes og på forlangende fremvises, når der afleveres affald på beboernes vegne. Personen, der afleverer affald kan desuden blive bedt om at vise andet id med billede, som fx kørekort på genbrugspladsen.

Der skal fortsat betales genbrugspladsgebyr, når der afleveres affald fra boligforeningen/institutionens drift, fx affald fra kontorhold og fra vedligehold af bygninger og grønne arealer. I øjeblikket kan man kun betale med MobilePay eller få udstedt en faktura.